Vis tekstversion
Cyklende præst
En katolsk og en protestantisk præst, som har deres virke i en engelsk provinsby, mødes hver mandag aften på den lokale pub for at diskutere kaldets glæder og sorger over en kop øl. Den protestantiske præst plejer at cykle ned til pubben, men en aften kommer han til fods. "Tænk engang, nogen har stjålet min cykel! Her til aften var den ikke på sin sædvanlige holdeplads. Det må være et af mine sognebørn, der har taget den. Hvad skal jeg gøre?" Den katolske præst fik en lys ide. "Jeg synes du skulle holde en rigtig gammeldags svovlprædiken på søndag. Tag udgangspunkt i de ti bud og rems dem op et efter et. Når du kommer til det syvende bud, DU MÅ IKKE STJÆLE, så kig ud over forsamlingen og se hvem der ser mest brødebetynget ud." Næste mandag kommer den protestantiske præst cyklende glad og fornøjet. "Nåh, min plan virkede?" spurgte den katolske præst. "Jo, det gik skam fint. Men jeg nåede nu aldrig helt til bud nummer syv. Allerede ved det sjette bud kom jeg i tanke om, hvor jeg havde stillet cyklen!"

















