Aftenbønnen i 2.B

I 2.B talte fru Nielsen med klassen om gode vaner derhjemme.
“Er der nogen af jer, der beder aftenbøn?” spurgte hun.
Lille Emil rakte hånden op med det samme.
“Det gør vi hjemme hos os,” sagde han stolt.
“Det var da dejligt,” smilede fru Nielsen. “Hvem beder I til?”
Emil tænkte sig om.
“Det ved jeg ikke helt. Men næsten hver aften, når far er gået ind til mor, kan jeg høre hende råbe: ‘Åh Gud… ja, bliv ved!’”