Vis tekstversion
Præsten.
Hun var utrolig dejlig, som hun sad dér over for ham i skriftestolen.
Det blev for meget for præsten. Han bad hende komme med ind til ham. Her tog han hende på skødet og lagde sin arm om livet på hende.
"Var det sådan, den unge mand gjorde?"
"Ja, fader. Og meget værre," svarede pigen.
"Ser man det!" sagde præsten og kyssede hende.
"Gjorde han også det?"
"Ja, fader. Og meget værre."
Hans hånd fandt vej op under hendes kjole.
"Gjorde han også det?"
"Ja, fader. Og meget værre"
Nu blev det for meget. Han lagde pigen ned på gulvet, og gav hende en ordentlig tur på gulvet.
"Gjorde han også det?" stønnede han.
"Ja, fader. Og meget værre" stønnede hun.
Da han havde gjort sig færdig, løftede han hende op på skødet igen, strøg hende over kinden og sagde:
"Han gjorde både det, og det, der var værre. Hvad i alverden kan dog være værre end det?"
"Ja, det er naturligvis et spørgsmål om, hvordan man ser på det. Men jeg tror, at jeg fik AIDS af ham!"
